
Erfaren leder søges til chefstilling på Den Jyske Håndværkerskole
- Lokalt
- Hadsten, Midtjylland, Danmark
- Økonomi og HR
Stillingsbeskrivelse
Vi søger en engageret og strategisk chef, der vil tage ansvar for den administrative og økonomiske drift på Den Jyske Håndværkerskole (DJH). Du bliver en nøgleperson i skolens ledelse og får mulighed for at præge udviklingen af en moderne og fleksibel erhvervsskole med stærke håndværkstraditioner.
Som chef for økonomi- og HR-afdelingen får du ansvaret for at sikre en effektiv og professionel drift af skolens økonomi, HR-processer og lønkørsel. Du skal kunne balancere daglig drift med strategisk udvikling og være med til at skabe gennemsigtighed, struktur og kvalitet i skolens økonomiske og administrative processer.
Ansvar og arbejdsopgaver
Tæt samarbejde med skolens øvrige ledelse og eksterne samarbejdspartnere
Bidrage til strategisk planlægning og udvikling
Overordnet ansvar for økonomistyring, budgetlægning og regnskab
Ledelsesansvar for økonomiafdelingen, samt løn og HR
Overordnet ansvar for HR-området, herunder løn
Deltage i skolens arbejdsmiljø-indsats som koordinerende arbejdsmiljøleder
Vi tilbyder
DJH er en ambitiøs og moderne erhvervsskole som tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø, hvor samarbejde og fællesskab går hånd i hånd med den afslappede og respektfulde tone.
Du har som chef stor indflydelse på din egen hverdag. Samtidig får du gode og engagerede kolleger og medarbejdere, der er indstillet på at give dig opbakning, medspil og konstruktiv feedback. Du vil i stillingen referere til direktøren og indgå i en chefgruppe, der prioriterer en åben, ærlig og ligeværdig dialog.
Ansættelsen er på fuld tid og sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse efter aftale. Til stillingen er der desuden knyttet en attraktiv pensionsordning i henhold til statens regler.
Din profil
Vi ser gerne, at du har
En relevant videregående uddannelse inden for økonomi, administration eller ledelse
Ledelsesmæssig erfaring og evne til at lede og motivere medarbejdere med forskellige faglige baggrunde
Erfaring med økonomistyring, HR og lønprocesser
Gode kommunikationsevner, både på skrift og i tale
En ledelsesstil med fokus på samarbejde og udvikling
Lad os høre fra dig!
Vi indkalder løbende til samtale og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning og CV allerede i dag.
Ønsker du at høre mere om stillingens indhold, er du velkommen til at kontakte direktør, Jesper Kofoed Petersen, på tlf. nr. 3131 8275 eller mail jkp@djhhadsten.dk.
Alle ansøgninger vil naturligvis blive behandlet med fuld fortrolighed.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Mød din kommende arbejdsplads
Bliver du én af os, bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi samarbejder på tværs af afdelinger, løfter i flok og gør hinanden endnu bedre. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige funktioner - hvor hver og én er afgørende for vores fælles succes.

Aktiv personaleforening
Deltag i spændende arrangementer i løbet af året

Kantineordning
Få rabat på din frokost i buffeten og gratis kaffe og frugt.

Gode arbejdsforhold
Mulighed for udvikling af kompetencer.

Fokus på trivsel
Gode faciliteter, medarbejdergoder og godt kollegaskab.
Man skal søge job her, hvis man gerne vil gøre en forskel for vores unge mennesker
Sille, skolehjemsleder

Behandling af dine personoplysninger
Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger om dig og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik på https://djhhadsten.dk/om-djh/persondatapolitik