
Stillingsbeskrivelse
Som værkstedsassistent bliver du en vigtig del af hverdagen i el-afdelingen, som består af ca. 40 el-faglige lærere og som årligt uddanner 250 elektrikere. Du understøtter undervisningen ved at sikre, at udstyr, lokaler og materialer altid er klargjorte, velfungerende og tilgængelige, og at elever og undervisere møder en professionel og serviceminded afdeling. Du bliver en del af et stærkt fagligt team på en moderne erhvervsskole med et aktivt campusmiljø, hvor der er høje forventninger til både kvalitet, samarbejde og service over for elever, kursister og kolleger.
Dine primære opgaver
Dine opgaver tager udgangspunkt i den samlede stillingsbeskrivelse for værkstedsassistenter i el-afdelingen og vil bl.a. omfatte:
Service og understøttelse af undervisningen
Udlevering og modtagelse af udstyr og materialer til elever og undervisere
Klargøring, opbygning og vedligehold af undervisningsopstillinger og stande
Indretning og løbende vedligehold af undervisningslokaler i samarbejde med undervisere
Servicemæssig understøttelse ved arrangementer, virksomhedsbesøg og mesterarrangementer
Effektiv lagerstyring og logistik
Opbygning, strukturering og vedligehold af lagre i el-afdelingen
Bestilling, modtagelse, registrering og forsendelse af materialer og udstyr
Sikring af overblik, orden og effektivt flow i afdelingens materialehåndtering
Bidrage til ensartede og effektive arbejdsgange omkring lager og logistik
Vedligehold, reparation og sikkerhed
Vedligehold og servicering af maskiner, værksteds- og undervisningsudstyr
Reparation af udstyr – herunder koordinering med eksterne leverandører ved behov
Egenkontrol af brandanlæg og relevant materiel
Koordinering af lovpligtigt tilsyn, service- og vedligeholdelsesplaner i samarbejde med ledelse og AMR
Samarbejde og prioritering
Opgaver modtages bl.a. fra undervisere og prioriteres løbende i dialog med nærmeste leder
Aktiv deltagelse i planlægning og koordinering – bl.a. via ugentlige tavlemøder
Løsning af ad hoc-opgaver i en travl og varieret hverdag
I det omfang at det giver mening; at indgå i uddannelsesansvaret af vores Skoleoplæringselever, i den konkrete opgaveløsning
Din profil
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet elektriker, automatiktekniker eller har anden relevant el-faglig baggrund
Har forståelse for – og gerne erfaring med – skoledrift eller teknisk drift i organisationer
Arbejder struktureret og har fokus på orden, kvalitet og effektive arbejdsgange
Er serviceminded, imødekommende og god til samarbejdet med både elever og undervisere
Kan arbejde selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kolleger og ledelse
Er udviklingsorienteret og bidrager gerne til forbedring af rutiner og processer
Vi tilbyder
Et godt og uformelt arbejdsmiljø med engagerede og fagligt stolte kolleger
En alsidig og selvstændig stilling med stor betydning for afdelingens daglige drift
Høj grad af indflydelse på egen arbejdsdag
En arbejdsplads med fokus på kvalitet, service og samarbejde
Ansættelse på fuldtid efter gældende statslig overenskomst
VIL DU VIDE MERE - så tøv ikke med at række ud til:
Uddannelsesleder, Jakob Braüner Sejr, tlf.: 89 37 01 88, jbs@djhhadsten.dk
Uddannelseschef, Christian Uffo Spliid Marker, 89 37 01 07, cm@djhhadsten.dk
Hvis du allerede nu er klar på at søge – søges stillingen her via linket.
OBS – send blot dit CV, med en kort indledning der fortæller lidt om dig selv og din motivation for stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende statslig overenskomst og afhænger af din uddannelse og relevante erhvervserfaring. Til stillingen er der desuden knyttet en attraktiv pensionsordning i henhold til statens regler.
Vi reagerer hurtigt, når vi møder potentielle fremtidige kolleger – så giv dig til kende snart, så vi kan få afklaret, om vi er et match.
eller
Færdig!
Din ansøgning er blevet indsendt.
Du har allerede søgt dette job
Vi sætter pris på din interesse i denne stilling. Desværre har du allerede søgt dette job.
Mød din kommende arbejdsplads
Bliver du én af os, bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi samarbejder på tværs af afdelinger, løfter i flok og gør hinanden endnu bedre. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige funktioner - hvor hver og én er afgørende for vores fælles succes.

Aktiv personaleforening
Deltag i spændende arrangementer i løbet af året

Kantineordning
Få rabat på din frokost i buffeten og gratis kaffe og frugt.

Gode arbejdsforhold
Mulighed for udvikling af kompetencer.

Fokus på trivsel
Gode faciliteter, medarbejdergoder og godt kollegaskab.
Man skal søge job her, hvis man gerne vil gøre en forskel for vores unge mennesker
Sille, skolehjemsleder

Behandling af dine personoplysninger
Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os.
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger om dig og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik på https://djhhadsten.dk/om-djh/persondatapolitik

