Gå til Indhold

Matematik- og fysikunderviser til EUX-uddannelsen på DJH

  • Lokalt
    • Hadsten, Midtjylland, Danmark
  • EUX

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en matematik- og fysikunderviser til vores fantastiske elever på Den Jyske Håndværkerskole (DJH). Vores EUX-elever er målrettede og har taget et bevidst valg af ungdomsuddannelse som enten tømrer eller elektriker og tilegner sig udover erhvervsuddannelsen desuden en studenterhue, som er adgangsgivende til videregående uddannelser. 

 

Stillingen som underviser ved DJH 

Det kræver særlige undervisere at udbyde Danmarks bedste erhvervsuddannelse. Vi tilbyder et job med mening, hvor der er plads til høje ambitioner og mulighed for udvikling. Vi vægter høj faglighed og at du er legende og eksperimenterende med undervisningsmetoder og formidling. Du må desuden meget gerne få et særligt lys i øjnene, når du lykkes med tværfaglige undervisningsforløb og projekter. 

DJH uddanner elever fra hele landet, og størstedelen af vores elever bor på skolehjemmet under deres uddannelse. DJHs skolehjem er Danmarks største, og er med til at skabe rammen for et helt unikt studiemiljø. Undervisningsjobbet hos os handler ikke alene om uddannelse, men også om relationer og dannelse. 

Vi kan tilbyde et dedikeret lærerkollegium, som deler ud af erfaringer og undervisningsforløb og DJH har desuden en attraktiv arbejdstidsaftale, der sikrer dig tid til forberedelse, udvikling af nyt materiale, faglig fordybelse, teamsamarbejde og sparring med kolleger. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og videreuddannelse både fagligt og didaktisk/pædagogisk. Er du nyuddannet, prioriterer vi selvfølgelig pædagogikum. 

 

Opgaver 

De primære opgaver som underviser på DJH vil være: 

  • Undervisning på de gymnasiale niveauer (C-A) på EUX, men der vil også kunne være tale om undervisning på niveauerne F-D på eud. 

  • At indgå i lærerteams om dine EUX-klasser samt fagteams inden for dine fag 

  • Evt. kontaktlærerfunktion, herunder samarbejde med forældre og mestre 

  • At bidrage til den gode trivsel og fastholdelse af elever 

 

Hvem søger vi? 

Vi forventer, at du: 

  • Har en kandidatgrad inden for enten matematik og fysisk og/eller andre gymnasiefag, som er relevant på EUX (dansk, engelsk, kemi, teknologi, teknikfag). Vi er åbne for mange fagkombinationer 

  • Har gode formidlings- og kommunikationskompetencer og formår at være en autoritet i klasselokalet 

  • Har lyst til at gøre en forskel for unge, som tager en af Danmarks hårdeste ungdomsuddannelser 

  • Har erfaring med undervisning – eksempelvis som underviser, tutor, vejleder, lektiehjælper eller lignende 

  • Ønsker at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fag og uddannelser 

  

Nyuddannede kan også komme i betragtning til stillingen og vil naturligvis blive tilbudt pædagogikum. 

 

Ansættelsesproces 

Der er ansøgningsfrist d. 7. juni. Samtalerne vil blive afholdt i medio juni og ansættelsesudvalget vil bestå af 2 – 3 kommende kolleger samt uddannelseschef Kenneth Sjøberg Wolff. 

Tiltrædelse ønskes pr. 1. august 2026 eller efter aftale. 

  

Lad os høre fra dig! 

Stillingen er en fastansættelse på 37 timer/ugen med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst i staten. Pensionsordning i henhold til statens regler. 

eller

Interesseret i andre ledige stillinger?

Mød din kommende arbejdsplads

Bliver du én af os, bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi samarbejder på tværs af afdelinger, løfter i flok og gør hinanden endnu bedre. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige funktioner - hvor hver og én er afgørende for vores fælles succes.

personaleforening

Aktiv personaleforening

Deltag i spændende arrangementer i løbet af året

kantine med rabat

Kantineordning

Få rabat på din frokost i buffeten og gratis kaffe og frugt.

arbejdsplads

Gode arbejdsforhold

Mulighed for udvikling af kompetencer.

trivsel

Fokus på trivsel

Gode faciliteter, medarbejdergoder og godt kollegaskab.

Man skal søge job her, hvis man gerne vil gøre en forskel for vores unge mennesker

Sille, skolehjemsleder

Behandling af dine personoplysninger

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger om dig og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik på https://djhhadsten.dk/om-djh/persondatapolitik