Gå til Indhold

Kontorelev

Lokalt
  • Hadsten, Midtjylland, Danmark
Administration

Stillingsbeskrivelse

Har du lyst til en spændende kontoruddannelse på 2 år på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten med en stor kontaktflade i organisationen? Så søger vi nye elever med start pr. 1. september 2024.


Jobindhold

Du kommer rundt i hele administrationen:

  • Elev- og kursusadministrationen
  • Økonomi- og regnskabsafdelingen


Elevtiden er delt op i de to afdelinger, hvor du det ene år er i elev- og kursusadministrationen, som omfatter elevoptagelse, indkaldelser til opstart og udstedelse af eksamensbeviser samt telefonisk og direkte kontakt til elever og firmaer. Det andet år er du i økonomi- og regnskabsafdelingen, hvor du har fokus på opgaver som bogføring, fakturering og afstemning af konti.


Som en vigtig del af din uddannelse har du tilknyttet en elevansvarlig, som følger dig tæt i hverdagen, og som du har løbende sparring og tæt dialog med.

Stillingskrav

For at være elev er det vigtigt, at du har bestået HHX, EUX eller et 5 ugers kompetencegivende forløb for studenter (STX, HTX eller HF), som giver adgang til kontoruddannelsen med speciale i administration.


Derudover er det vigtigt for os, at:

  • Du er positiv, engageret og interesseret
  • Du er serviceminded og kan lide at have kontakt med mange mennesker
  • Du kan arbejde struktureret og bevare overblikket i pressede situationer
  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære


Vi tilbyder

DJH er en spændende teknisk erhvervsskole med sin helt egen profil og med Danmarks største skolehjem på campus. Dette giver en tæt dialog med elever og et unikt liv på skolen. På skolen finder du:

  • Et godt og inspirerende arbejdsmiljø under uformelle former, hvor alle bidrager positivt til fællesskabet
  • En fleksibel arbejdsplads, der er i fuld gang med optimering og digitalisering af administrative processer
  • Stor indflydelse på egen hverdag
  • Gode og engagerede kolleger og medarbejdere med erfaring med oplæring af kontorelever, og som er giver dig opbakning og medspil i dagligdagen

”Muligheden for at være i to afdelinger i løbet af elevtiden var én af de ting som tiltalte os”, udtaler de nuværende elever. ”Det har givet os en bred viden på tværs af administrationen”.


Ansættelsesvilkår

Vi tilbyder gode arbejdsforhold med udviklingsmuligheder i et åbent og engageret miljø. Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Til stillingen er der tilknyttet pensionsordning i henhold til statens regler.


Start

1. september 2024


Ansøgning

Ansøg om elevstillingen senest d. 7. april 2024.

Du kan få flere oplysninger om stillingen hos Teamleder i elevadministrationen, Thomas Rathcke på telefon 8937 0169 eller på tra@djhhadsten.dk

eller Administrationschef Tina Lausen på telefon 8937 0304 eller på tbl@djhhadsten.dk

eller