Gå til Indhold

Ambitiøs og relationsskabende underviser til EUX

  • Lokalt
    • Hadsten, Midtjylland, Danmark
  • EUX

Stillingsbeskrivelse

Vi søger en underviser til vores fantastiske EUX-elever på Den Jyske Håndværkerskole (DJH). EUX-eleverne er målrettede og har taget et bevidst valg af ungdomsuddannelse. De vil både have en studenterhue og en faglært uddannelse som enten tømrer eller elektriker.

 

Stillingen som EUX-underviser ved DJH

Det kræver særlige undervisere at udbyde Danmarks bedste EUX-uddannelse. Vi tilbyder et job med mening, hvor der er plads til høje ambitioner og mulighed for udvikling. Vi vægter høj faglighed, og at du er legende og eksperimenterende med undervisningsmetoder og formidling. Du må meget gerne få et særligt lys i øjnene, når du lykkes med tværfaglige undervisningsforløb og projekter.

DJH uddanner elever fra hele landet, og størstedelen af vores elever bor på skolehjemmet under deres uddannelse. DJHs skolehjem er Danmarks største, og er med til at skabe rammen for et helt unikt studiemiljø. Undervisningsjobbet hos os handler ikke alene om uddannelse, men også om relationer og dannelse.

Som underviser er man meget på i perioder. Vi kan tilbyde et dedikeret lærerkollegie, som deler ud af erfaringer og undervisningsforløb. DJH har en attraktiv arbejdstidsaftale, der giver dig tid til forberedelse, udvikling af nyt materiale, faglig fordybelse, teamsamarbejde og sparring med kolleger. Vi lægger vægt på kompetenceudvikling og videreuddannelse både fagligt og didaktisk/pædagogisk. Er du nyuddannet, prioriterer vi selvfølgelig pædagogikum.

 

Opgaver

De primære opgaver du vil få, som underviser på DJH, er:

  • At undervise i matematik A-niveau, dansk A-niveau, fysik B-niveau. Du kan også have andre EUX- fag. Undervisningen vil primært foregå på EUX, men der kan også være grundfagsundervisning på EUD-hold

  • Forberedelse af undervisning og rettelse af opgaver

  • Samarbejde med EUX-teamet samt fagteams inden for de relevante fag

  • Kontaktlærerfunktion, herunder samarbejde med forældre og mestre

  • At bidrage til den fortsat gode trivsel og fastholdelse af elever

 

Hvem søger vi?

Vi forventer, at du:

  • Har en kandidatgrad inden for enten matematik, dansk, fysisk og/eller andet gymnasiefag, som er relevant på EUX (engelsk, kemi, teknologi, teknikfag). Vi er åbne for mange fagkombinationer

  • Har gode formidlings- og kommunikationskompetencer og formår at være en autoritet i klasselokalet

  • Har lyst til at gøre en forskel for unge, som tager en af Danmarks hårdeste ungdomsuddannelser

  • Har erfaring med undervisning – eksempelvis som underviser, tutor, vejleder, lektiehjælper eller lignende

  • Ønsker at indgå i et bredt samarbejde på tværs af fag og uddannelser

 

Nyuddannede kan også komme i betragtning til stillingen.

 

Lad os høre fra dig!

Ansættelsen er fast og lyder på 37 timer/ugen med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Pensionsordning i henhold til statens regler.

 

Tiltrædelse ønskes pr. 28. juli 2025 eller efter aftale.

Du kan søge stillingen ved at trykke ”Ansøg”.

Vi afholder løbende samtaler og lukker opslaget, når den rette kandidat er fundet.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder for EUX Louise Okon Willie på tlf. nr. 31 24 69 77 eller mail low@djhhadsten.dk.

 

 

eller

Interesseret i andre ledige stillinger?

Mød din kommende arbejdsplads

Bliver du én af os, bliver du en del af et stærkt fællesskab. Vi samarbejder på tværs af afdelinger, løfter i flok og gør hinanden endnu bedre. Vi er en arbejdsplads med mange forskellige funktioner - hvor hver og én er afgørende for vores fælles succes.

personaleforening

Aktiv personaleforening

Deltag i spændende arrangementer i løbet af året

kantine med rabat

Kantineordning

Få rabat på din frokost i buffeten og gratis kaffe og frugt.

arbejdsplads

Gode arbejdsforhold

Mulighed for udvikling af kompetencer.

trivsel

Fokus på trivsel

Gode faciliteter, medarbejdergoder og godt kollegaskab.

Man skal søge job her, hvis man gerne vil gøre en forskel for vores unge mennesker

Sille, skolehjemsleder

Behandling af dine personoplysninger

Formålet med at indsamle personoplysninger om dig i rekrutteringsprocessen er at vurdere, om du er en kvalificeret kandidat til en ledig stilling hos os.

Du kan læse mere om, hvordan vi behandler personoplysninger om dig og om dine rettigheder i vores privatlivspolitik på https://djhhadsten.dk/om-djh/persondatapolitik